Næsten Hjemme

Se den lille grå bagerst nu har den sejlet 2.300 SM

Sidste afsinit skrives i Mou, en lille havn på sydsiden af Limfjorden 2 mil ind fra Hals, et besøg værd, så husk det.

I morgen tirsdag den 14. september 2015 tager vi det sidste stykke hjem til Marina Fjordparken i Aalborg, Irenes børnebørns underskud er blevet opfyldt mens jeg har været på herretur til læsø.

Utroligt at men for måske 20. gang sejler den samme tur med de samme mænd, hører og fortæller de samme historier, men Læsø er nu et pænt sted.

Var påmønstret en Bovaria 37 i kahyt 134 sædvanelige fine forhold, men det er hjemturen der blev noget af det bedste, vejrmelding: SØ 12 -14 ms med pust op til 18 og det holdt, nu det gode, vi kom ikke lige afsted sammen med de andre, vi kunne dog ane dem langt ude, men ved indsejlingen til fjorden var vi helt på siden af en Contrast 36, den er nu billigt til salg efter den afklapsning af en Bavaria. 

Chr. Ø Den blå motorbåd har vi fulgtes med lige siden Mariehamnn

Nå men der skal lige sluttes af med det sidste stykke her til Mou.

Vi forlod Chr. Ø den 26 august og sejlede til Allinge, når der er sydlige vinde så duer Chr. Ø ikke der er alt for uroligt så derfor videre. I Allinge blev der et rend af folk der lige kom forbi først sejlervenner her fra Mou og også Irenes søster og mand, meget uventet, men der blev meget hyggeligt. Østersøen er også stadig fyldt af Frotillie sejlere så vi fik også Luva udenpå, de havde haft en hård tur fra Karlshamnn.

Dagen efter sejlede vi til Ystad og Luva hjem til Moesede (SEJT) for det blev ikke det vejr der var blevet lovet, ud over at det blæste blev det også regnvejr meget, så er det godt at Ystad har en bådbutik hvor man kan få timer til at gå, næsten som et museum, for at vi ikke skulle glemme besætningen fra Brunhilde så var de der også og mon ikke vi kom lige til kl. 5

Vejret i de næste dage var ikke perfekt til turen til Falsterbo, så vi nøjedes med Abbekaas og derfra til Klagshamnn, en frihavn 5 mil nord for Falsterbo, ligner et Klondyke der er ved at få sat skik på omgivelserne, hyggeligt. Så Chr. Havn der er også en lille frihavn, desværre ingen pladser så det måtte blive Wilders Plads til 200,- øv.

Dagen efter kom Brunhilde, de var heldige i frihavnen, men så var det også hos dem kl. 5, dagen efter lavede vi en lille udflugt til Langelinie med de fristende butikker og så naturligvis en øl i Nyhavn hvor vi startede, vi nåede også endnu et besøg på Papirøen og fik dejlig mad, prøv det mens det endnu er muligt, det er en oplevelse.

Jeg har længe ønsket at komme op i kirketårnet på Vor Frelser Kirke og nu var det endelig vejr til det, noget trængsel og ikke meget plads helt oppe, fin oplevelse og også for Carsten har jeg hørt, han træder ellers over dørtrin fordi han har højdeskræk, så mon ikke det er gået over.

Irene har jo strikket på hele turen en svær trøje til Julius, men med hjælp fra Karin (Spinell) lykkedes det hele og Julius kunne få sin trøje, men den kradser vist.

Vi fulgtes med BH til Helsingør i dejligt sejlervejr, og der bliver holdt øje, der gik ikke lang tid før der var kendte mennesker på kajen, Søren, men vi lå jo også lige ved siden af Roxan, flink mand den Søren han inviterede til jazz koncert i kulturhuset, så naturligvis blev Hanni og søren inviteret på et ringe måltid, skulle nogen senere få en lignende invitation fra Søren så sig nej tak, bestemt nej tak, det var så rædselsfuldt at de første gik efter 5 min, jeg syntes ikke man kunne være bekendt at gå midt i et nummer så jeg blev siddende, men måtte overgive mig efter 5 1/2 minut, kun Ulla har en smule pli så hun ventede til næste nummer.

  • Chr.Ø

  • Klagshamnn

  • Godt at se salt & peber ved Hals

  • Julius nye trøje

  • Udsigt fra Vor Frelser Kirke

  • Der er mange cyklister der venter når den nye bro over Chr. Havn åbnes

Ø Hurup

De næste dage ville det ikke blive vejr til at sejle over Kattegat i så vi sejlede til Gilleleje, havde hørt lidt om et forestående arrangement så det var ikke helt uventet at vi mødte flere fra flotillien, også Masada havde fundet vej, hyggelig aften i klubhuset med hele 8 både representeret. Vi fik også hilst på Tove det var rart.

Vi er vist fremme ved den 3. september og det så ud til at blive en fin overfart, Brunhilde sejlede hjem laaaang tur vi sejlede til Øster Hurup til at par afslapningsdage og så lige en dag i Hals, det er så let at handle, og sørme om ikke en kendt båd ankom, Chasja som troede de lige kunne smutte gennem Gøtakanalen og hurtigt hjem, men de havde haft en træls tur. Godt lige at hilse på igen.

Og nu ligger vi i Mou, Irene er til skanning med vores svigerdatter  nu er vi spændte på køn og jeg får skrevet det sidste.

Jeg håber i har haft fornøjelse af at læse om vores tur rundt i Østersøen, det har været en fantastisk tur, nå ja lige det med motoren, men mon ikke jeg har fundet fejlen, det har været en kæmpe oplevelse at se helt nye steder, samfund og vi har fået ca. 70 nye sejlervenner, ikke mindst den del af turen sammen med frotillien overgik vore forventninger, flot planlagt og fine arrangementer, vi deltager bestemt på en lignende sejlads.

Lige lidt tal til sidst, vi forlod Aalborg den 8. maj 2015 og kom hjem den 15 september, vi har sejlet 2300 sm, motoren har kørt 313 timer og brugt for kr. 7.640,- i diesel. Havnepenge beløb sig til kr. 12.215,- udgifter ca. kr. 150,- pr. døgn.