Lemmer til Lelystad og Amsterdam

Batavia
Topmasterne var desværre nede for renovering

Dordrecht Holland 20 juni 2016

I dag regner det og det har det efterhånden gjort i nogle dage, i Uitdam fik vi det første regn siden vi tog hjemmefra og det var godt båden var så snavset at vi ikke kan være den bekendt, en af grundene til bådens udseende var at da vi sejlede fra Lemmer mod Lelystad (nu er vi ude på Zeuder søen) var der så mange små fluer at man knapt kunne se en hånd for sig og så mange grønalger i vandet at vi knapt kunne sejle igennem, men det gik og båden blev ren.

I Lelystad er der mange havne, vi havde valgt Batavia havnen med Batavia værft og museum (ikke Bavaria) 

Besøget på museet var fint, det var et arbejdende museum med alle slags småværksteder der er nødvendige for at bygge og vedligeholde sådan et skib, smedje, rebslageri, tømrer, sejlmager de vævede selv sejldugen til skibet. Alle var venlige og havde tid til at fortælle om det de lavede. Skibet på billedet er nr. 2 Batavia det første, bygget i 1627 og forlist den 4. juni 1629 ved Houtman atollen ved Australiens vestkyst og skibet gik tabt. Nr. 3 Batavia bliver nu bygget på værftet, det går vist lidt langsomt, men man får et fantastisk overblik i hvordan det foregår, indtil nu er spanterne og stævnene rejst, det er stort når det står på land. Jeg skal huske at fortælle at skibbet på billedet er nyt bygget fra 1985 til 1995 og betalt af Mr. Willem Vos det er der en lang historie om, men han må have været rig.

Udsejling fra Lemmer

  • Pludselig kører bilerne under os.

  • Her er smalt og ikke ret dybt.

  • Se lige fiskestangen ! selv om de sidder skulder ved skulder har jeg ikke set dem fange noget.

  • Kunst, kæmpe ståltrådsmand ved Lelystad

  • Batavia hafen, Lelystad

Amsterdam

Sixhafen

Amsterdam er vist et must på turen og specielt Sixhafen skulle være en spændende og international havn og byen ligger lige på den anden side af vandet og der er gratis færge over ca. hver 5. min.

Irene fik vasket meget tøj, selv om det var hendes fødselsdag 😀 Vi var på kanalrundfart med en lille båd, eldrevet og med servering inkluderet i prisen € 27,50 og vi kunne selv bestemme hvad vi ville se, på halvdelen af turen var der kun os, hyggeligt.

Vi fik gæster til kaffe fra Masada, de var ankommet i løbet af natten efter gennemsejling af Amsterdam i konvoj (3 både) så vi kunne få lidt orientering om vores videre tur. Vi var også oppe i en ny bygning A'DAM LOOKOUT ja med en fantastisk udsigt. Et par kirker er det også blevet til bare for at få undskyldning for også at gå på cafe.

Om aftenen mødtes vi igen med Bodil og Hans Ivan fra Mazada til grill og mere snak.

 

Der er mange kanalbåde i Amsterdam

Vores kanalbåd

Idyllerisk tur.

Skipperen, nej det er ikke Mikkel.

Ikke en bådcykel men en cykelbåd

Den første CoffeShop i Amsterdam

Ikke hele bygningen var færdig.

Der var også hul i gulvet