Boulogne-sur-mer ved lavvande

Fecamp Frankrig den, 13. juli 2016

Siden sidst har det været nødvendigt at træffe en træls beslutning, vi sejler nu en anden vej (jeg vil ikke skrive hjem) vi når ikke Kanaløerne, som jeg ellers var helt sikre på at vi skulle nå, men det bliver en anden gang.

Det første knæk kom nok i Boulogne-sur-mer vi var der en hel uge, fin by, meeeen så fin er den heller ikke, det var vejret modvind og for meget modvind. det næste knæk var fra en Hollænder med meget forstand på vejr, i Saint Vaast La Hougue, mellem SV og V i mange dage, det afgjorde det vi sejler den anden vej. Vi vil nemlig ikke være under pres på vejen hjem og der er jo deadline, Skanderborg den 27. august.

Nå efter at have fjernet alt spindelvæv både ude og inde kom vi afsted fra Bolugne-sur-mer, nu skulle der sejles et ordentlig hug 75 mil til ja her hvor vi er nu Fecamp, på vejen blev Reeds Almanak studeret, det så faktisk ud som om at det var en havn uden vand ved lavvande og så skulle man ind i en anden havn ved højvande, vi skulle anløbe ved stigende vand så det kunne jo ikke gå helt galt, som vi nærmedes og så det fint ud der var en del master og også et par både med AIS, alt gik fint der var vand nok også ved lavvande, masterne vi kunne se var fordi bådene stod på land. Ellers en meget urolig havn med meget swell som i Boulogne, hyggelig by, men det koster også 30 penge, hurtigt videre. 

Vi skulle også opleve lidt af Normandiet så næste mål var Caen, en by et stykke op af en flod, vedindsejlingen skulle vi vente på højvande eller 2 timer før højvande så kunn vi blive sluset ind, pontonen vi skulle vente ved lå på bunden !!!! heldigvis en en vi kunne ligge udenpå så også denne gang gik det, altså det vi ikke kender eller har oplevet før. Englænderen vi lå uden på havde været der før så han anbefalede havnen lige inden for slusen, Quisterham som hyggelig og rolig, i Caen ligger havnen i centrum med alt det medfører. Her lå en dansk motorbåd, en der havde vovet sig ud på "havet" de havde ellers sejlet nogle år på floder og kanaler i Frankrig, turen ud var nu ikke lang, fra Hounfleur ved Seinens udløb og hetil ca 15 mil. Og efter lidt snak, grill og rødvin havde vi selvfølgelig fælles bekendte, Marianne og Poul havde været sammen med Ruth og Ole Asp et eller andet sted i Frankrig, og Poul havde også haft et sammenstød med Søren Visnek i Helsingør eller var det både der var væltet ind i hinanden, noget i den retning. Så sådan går det. 

 

Vi tog bussen til Caen for at se på krigsminder, der besøgte vi et nyere museum som omfattede områdets krigshistorie fra ca. 1917 til 1946 med speciale om D- dag den 6. juni 1944 flot museum, husk evt. at købe biletter på turistinformationen 5 € billigere end museet så har du næsten til en taxa.

Nu er det den 7. juli turen går mod Saint-Vaast-la-Hougue nu en havn der er lukket ved lavvande så vi ankrede udenfor til vandet steg, det ville dog også blive højvande om natten men der ville vi ikke sejle ind, det er nemlig modbydeligt mørkt fra kl. 2330 til 0500 hernede, vi savner de lyse nætter. Fiskerne er dog ikke bange for mørke, da vandet steg om natten var et sandt mylder af kuttere ind og ud og fuldstændig uden hensyn til os tre ankerliggere, jeg må dog erkende at vi lå lige på kanten i fyrlinien måske ubetænktsomt, næste formiddan sejlede vi ind i en pæn og ordentlig lystbådehavn med fine anvisninger hvor vi skulle ligge. Natten havde i øvrigt været ret træls ud over fiskekutterne så er der strøm og vind så to gange lå vi tværs i bølgerne på grund af at strømmen skiftede, jeg mindedes en nat i Skotland om bord på Swing, der var det bare meget værre.

St. Vaast er en gammel og original by med en del fiskeri en bedding og lidt kutter rep. og lidt handel, men lørdag går det helt amok med handel, markedsdag med boder gennem hele byen, alt kan købes og jeg mener alt, alt spiseligt, tøj, husgeråd, malerier, møbler, vin og cider, urrep. møbelrep. nyt tag eller andet til huset, meget imponerende.

Det var så her beslutningen blev taget, den anden vej, jeg skulle aldrig havde spurgt Hollænderen om vejret, nå OK beslutning det giver os god til den anden vej. For at spare lidt på havnepengene sejlede vi uden for havnen for at ankre så kunne vi sejle tidligt næste morgen og var ikke afhængig af porten, med medstrøm til Le Havre. Belært af fiskerne hensysnsløse sejlads sejlede vi et stykke væk og så langt ind mod land at vi kunne se østersne i øjnene, det er strømmen og vinden dog ligeglade med, endnu en nat med rok og rul, vi gør det aldrig mere.

 

Boulogne-sur-mer: Molens trækonstruktion ved ebbe.

Mon vi vender os til det.

Gammel bydel i B-S-M

Gudstjeneste for søens folk.

Også det gamle, men meget velholdt.

  • Caen: Skulptur uden for museet.

  • Inde fra museet.

  • Og så lige en kirke.

  • Quisterham: Marianne og Poul

  • Mange småbåde med ud i slusen, de har 5 timer ude.

  • Anduvning Saint-Vaast-La-Haugue

Fiskekutter ved vores ankerplads.

Højvande.

Lavvande.

Meget lavvande.

Muslinger

Her skal vi sejle i morgen.

Porten til heaven.

Her 2,5 m.

Afgang Saint-Vaast mod Le Havre.

Fornuftig pæl her i Le Havre

Le Havre en storby, en ny by, det ser ud som om alt er bygget efter 1945 og man har virkelig planlagt hele byen og også fået fine priser for både planlægning og arkitektur og mon ikke betonindustrien også har givet et godt tilskud til borgmesterens pension (se billeder) vi blev en extra dag for at se byen. Når man ser hvordan man kan intigrere vand nye bygninger trafik, sporvogne og gående i en by af denne størrelse (måske lidt større end Aalborg) ja så bor vi sgu i en landsby derhjemme.

Og nu er det Fecamp igen og 30 penge uha, Fecamp ligger ligesom i en kløft meget højt på den ene side med snoet bjergvej ned til byen for igen at gå op længere sydpå. I aften skal der være motorcykeltræf eller hvad der nu er, de taler ikke godt dansk her, men de har fortalt at der kommer ca. 7000 motorcykler der starter højt oppe på den ene side, kører ned gennem byen og op på den anden side, vi får se, de starter først kl 2200 og vi er stillet en del larm i udsigt i 1 time.

Le Havre: Så elegant kan det gøres Thomas Kanstrup Lars

Nok den højester kirke vi nogensinde har set.

Indvendigt i tårnet, alt i beton.

Nyt kunstmuseum.

Og så lige Aida, den møder vi tit rundt i Europa.